Fortsat styrkelse af DDoS-beredskab - særskilt information til kunder der har tilkøbt Guldservice gennem SKI 02.19

Nedenstående information skal ses i forlængelse af vores udmelding “Fortsat styrkelse af DDoS-beredskab / indkaldelse til informationsmøde tirsdag den 3. oktober kl. 13 - 14“. I det følgende kan du læse om, hvad der konkret skal på plads, inden I som kunde med tilkøbt Guldservice kan overgå til et yderligere DDoS-sikret driftsmiljø.

Beskrivelse af nyt driftsmiljø

Foruden et nyt dedikeret front-end server setup hos Hetzner, har vi valgt at sikre jer bedst muligt mod gentagne DDoS-angreb ved at indgå et samarbejde med Akamai. Akamai er en af verdens største og bedst sikrede CDN-leverandører med tilsvarende højkvalitets DDoS-beskyttelse. Selve brugertrafikken vil efter skiftet til Akamai foregå via deres front-end servere. Akamai anvender deres globale infrastruktur til at identificere og afskære ondsindet trafik, så slutbruger-trafikken aldrig når vores datacenter hos Hetzner. 

Valget af Akamai er foretaget ud fra en benchmarking af dem mod Cloudflare, hvor vi har vurderet Akamai som det bedste valg. Ligeledes er det muligt for os at få en databehandleraftale med Akamai, som lever op til de strenge krav om, at personoplysninger ikke forlader EU.

Aktiviteter forud for overgang til højsikret DDoS-miljø

I det følgende har vi kort skitseret de aktiviteter, som vi tager initiativ til over de kommende 14 dage. 

  • Vi fremsender en opdateret databehandleraftale, hvor vores nye underdatabehandler fremgår. Denne skal vi have retur i underskrevet tilstand.  
  • Vi skal i fællesskab koordinere en content freeze periode, mens løsningen flyttes.
  • Vi skal i fællesskab koordinere DNS-indstillinger relateret til jeres domæner. 
  • Efter overgangen vil der blive introduceret 10 sekunders caching, fra I gemmer en ændring på jeres sites, til ændringen slår igennem på livemiljøet for slutbrugerne.
  • Trafiktællingen på jeres sites vil efter overflytningen blive baseret på Akamais statistik. Vi vil efterfølgende arbejde på at anvende denne statistik til fremvisning via GoBasic analytics.   

Informationsmøde

Vi ved, at denne kommunikation er af temmelig teknisk karakter, og at den evt. kan skabe behov for at få besvaret yderligere spørgsmål. Vi inviterer derfor til et fælles informationsmøde, som alle kunder er meget velkomne til at deltage i. 

Informationsmødet afholdes online tirsdag den  3. oktober kl. 13 - 14. Mødet kan tilgås via følgende link: https://meet.google.com/qot-dcyw-noa

Akutte spørgsmål

Har du akutte spørgsmål, som ikke kan vente til informationsmødet, er du som altid velkommen til at tage fat i vores support på support@beru.zendesk.com 

 

Med venlig hilsen
Rasmus Rudolf

Adm direktør, Berú
E: rasmus@beru.dk
M: 5077 5690