Guide: Flowchart-modulet

24-11-2021

Flowchart-modulet giver dig mulighed for at præsentere målrettet indhold afhængigt af de valg brugeren tager. Indholdet struktureres i et beslutningstræ med en række valgmuligheder og resultatet kan kombineres på flere måder.

Hvad er et flowchart?

Et flowchart - eller på dansk et beslutningstræ - gør det muligt at præsentere målrettet indhold ud fra en række spørgsmål, brugeren svarer på.

Brugeren gennemgår et flow med en række steps. Ud fra deres svar kan du opbygge skræddersyede brugerrejser med afsæt fx i deres helbredstilstand, livssituationer eller andet. På baggrund af de input, brugeren kommer med, bliver de ledt til indhold relevant for dem, fx konkrete handlingsavisende råd eller links til relevant indhold på dit website. På den måde kan selv kompleks information blive nedbrudt i målrettede, letforståelige bidder.

Sådan gør du

Når du laver dit flowchart, er det en god idé først at se e-læringsvideoen og lave den tilhørende øvelse i det udvidede kursus i GoBasic, så du kender grundfunktionaliteten.
Udvidet kursus i GoBasic

Nu er du klar til at gå igang. Er dit flow komplekst er det en god idé at tegne det op først.

Vær opmærksom på, at du har mulighed for at lade flere stier kan ende det samme sted. Hvis du har en række valgmuligheder hvor flere ender med det samme resultat behøver du således ikke kopiere indholdet ud på flere endedestinationer.

En anden mulighed mulighed i det mere avancerede flowchart er at lave kombinerede resultater. Hvis fx brugeren har sat flueben i flere ud af en række muligheder undervejs, kan flowchartet samle svarene op og et samlet input på én svarside.

Best practice eksempler på flowcharts i GoBasic

Blive inspireret af, hvordan andre har brug flowcharts i eksemplerne nedenfor.

Patienterstatningen: Bør du søge erstatning?

Patienterstatningen afgør, om patienter kan få erstatning, hvis de er kommet til skade i sundhedsvæsnet eller har fået bivirkninger ved medicin.

Derfor har Patienterstatingen opsat et flowchart for patienter, der overvejer at søge erstatning. Flowchartet stiller lige præcis de spørgsmål, der gør, at patienter selv kan afklare om der er en chance for, at de kan få erstatning - eller om det er helt udelukket.

Prøv guiden: Bør du søge erstatning?

I denne video:

  • Hvad bruges flowchart modulet til
  • Hvordan opretter man elementer i et flowchart
  • Hvordan organiserer man ens flowchart

I denne artikel

  • Hvad er et flowchart?
  • Sådan gør du
  • Best practice eksempler på flowcharts i GoBasic