Tilgængelighed i GoBasic: Tabeller

02-08-2023

I denne guide viser vi, hvordan du gør dine tabeller tilgængelige, så indholdet kan tolkes korrekt af skærmlæseren.

Når du opretter en tabel i GoBasic, er det vigtigt, at du opmærker de forskellige celler i tabellen, så folk med skærmlæsere også kan læse tabellen. I det følgende afsnit gennemgår vi de elementer, du bør udfylde for at gøre din tabel læsbar for skærmlæseren.

Caption

En caption er en slags opsummering over hele tabellen, som kort beskriver hvad tabellen overordnet set omhandler. Du kan sammenligne det lidt med alt-tekster til billeder. Skærmlæseren oplæser denne caption, så brugeren med det samme kan få konteksten af tabellen med.

For at tilføje en caption til din tabel, skal du først markere hele tabellen, og derefter klikke på table properties, som vist her:

Du finder table properties i drop-down-menuen i redigeringsbjælken i toppen af artikelfeltet.

Herefter skal du sætte kryds i caption-boksen, som vist her:

På billedet vises der afkrydsning i caption-feltet, så denne funktion aktiveres i tabellen.

Efter du har bekræftet indstillingerne ved at klikke Ok, vil du kunne se et tomt felt øverst i tabellen. Det er i dette felt du indsætter din beskrivelse af tabellens indhold, altså dens caption.

Overskrift i tabellen

Udover den overordnede caption, bør du også markere tabellens overskrifter, så hver sektion af tabellen tydeligt bliver defineret for skærmlæseren.

Start med at markere de celler som indeholder overskrifter, som vist her:

På billedet er markeret en række af celler som alle indeholder overskrifter.

Gå derefter til indstillingen cell properties, som vist her:

Cell properties findes i samme drop-down som tabellens generelle indstillinger.

Nu er de valgte celler formateret som overskrifter.

 

I denne artikel...

  • En kort guide til, hvordan du gør dine tabeller tilgængelige via
    • Tabellens caption, og
    • Tabellens overskrifter