1

11 af de 98 kommunesites efterlever tilgængelighedskravene

Der har netop været deadline for overholdelse webtilgængelighedskrav. Det betyder, at det er lovpligtigt for alle myndigheder at efterleve kravene om webtilgængelighed pr. 23. september 2020. Derudover skal alle myndigheder udarbejde en individuel tilgængelighedserklæring for deres websites. I erklæringen skal det fremgå, i hvilken udstrækning tilgængelighedskravene efterleves, og hvordan myndigheden vil udbedre fejlene.

I forbindelse med, at der nu er mindre end fire måneder tilbage inden deadline, har vi i Berú udarbejdet en stikprøveanalyse, som giver et øjebliksbillede af, hvordan det går med tilgængeligheden på tværs af kommunerne. Og der er lang vej igen, hvis de 98 sites skal nå helt i mål. For kun 11 sites efterlever i dag kravene.

Analysen er udelukkende baseret på en analyse af forsiden for de enkelte sites. Derfor ville analysen højst sandsynligt være endnu mere nedslående, hvis hele sitet blev gennemgået.

Vi har sammenfattet analysens konklusioner herunder.

 

Konklusioner

Analysen viser, at:

  • 11 af de 98 kommuner efterlever alle tilgængelighedskrav på forsiden.
  • 23 af de 98 kommuner efterlever alle tilgængelighedskrav i kategorien tekniske fejl. Typiske tekniske fejl er fejlbehæftet HTML, manglende navigationsmuligheder o.l. som gør det svært eller umuligt at anvende en skærmlæser.
  • Kun 51 af de 98 kommuner efterlever alle tilgængelighedskrav i kategorien designfejl. En typisk designfejl er, at kontrastforholdet mellem teksten og den bagvedliggende baggrund ikke er stor nok. Det betyder, at svagtseende kan have svært ved at læse teksterne.
  • 81 af de 98 kommuner efterlever tilgængelighedskravene i kategorien redaktionelle fejl. Én typisk fejl er, at der mangler tekst-beskrivelser af fx indhold i grafer og ikoner. En anden, at rækkefølgen på overskriftsrækkefølgen er forkert. Disse fejl kan gøre det svært for blinde at navigere i indholdet ved hjælp af en skærmlæser.
 

Sådan er analysen udarbejdet

Analysen er gennemført fra d. 23. til 24 september. Den gennemgår hovedsites for de 98 kommuner.

I analysen har vi undersøgt forsiden af det enkelte site. Vi har anvendt det gratis tilgængelighedsværktøj Axe, som scanner sitet for tekniske fejl. Derudover har vores tilgængelighedseksperter manuelt kort gennemgået forsiden for redaktør- og designfejl.

Forbehold: Sitet kan efterfølgende være blevet tilrettet, så de identificerede fejl ikke længere forekommer. Analysen skal derfor ses som retningsanvisende og ikke som en tilbundsgående tilgængelighedserklæring af det enkelte site.

Analysen kan ikke anvendes som ekspertvurdering i forbindelse med udfyldelse af tilgængelighedserklæringen.

Den årlige tilgængelighedsanalyse skal skubbe på forbedringer

I Berú har vi som leverandør af websites til offentlige myndigheder arbejdet intensivt med webtilgængelighed de seneste år. I vores arbejdede erfarede vi tidligt, at det var nærmest umuligt at få et overblik over, hvordan det står til med at overholde tilgængelighedskravene i Danmark. Herunder hvilke typer af fejl, der er mest udbredte. Derfor valgte vi selv at producere dette overblik. Vores ambition er at gennemføre en årlig tilgængelighedsanalyse, som kan sætte fokus på forbedringen af offentlige websites. Ligeledes håber vi, at vores analyse af problemtyperne, vil kunne pinpointe de områder, hvor der særligt skal lægges en indsats. 

Hvad er webtilgængelighed?

Webtilgængelighed handler dels om de principper og teknikker, man skal følge, når man designer og udvikler websites og webapplikationer. Dels om den måde redaktørerne udarbejder indholdet i dagligdagen.

Formålet med webtilgængelighed er, at indholdet på websitet er tilgængeligt for alle – også fx blinde, svagtseende eller personer, der har et fysisk handicap, som gør, at de ikke kan anvende en mus. Her er det vigtigt, at indholdet kan aflæses korrekt af en skærmlæser. Webtilgængelighed er dog positivt for alle, da principperne gør det nemmere at navigere, og indholdet fremstår ensartet og let afkodeligt.

Hvis du gerne vil vide mere om webtilgængelighed eller blive klædt på med viden til at tilrette dit website, kan du læse mere på beru.dk/webtilgængelighed

 

Om Berú

Hos Berú udarbejder vi websites til offentlige og private kunder, der har samfundsmæssig betydning. Vi udvikler og supporterer levende, engagerende websites som efterlever lovkrav og gør det på webplatformen GoBasic, som vi selv har udviklet fra bunden.

Kontakt
For yderligere oplysninger om analysen eller spørgsmål, kontakt:

Managing Partner, Berú
Rasmus Ørgaard Rudolf
50775690
rasmus@beru.dk

 
2Tal og fakta

Tilgængelighedsfejl fundet efter gennemgang af 98 danske kommuner.

Efterlevelse af tilgængelighed på 98 danske kommuners websites

Fuldt tilgængelig forside: 11
Korrekt teknisk opbygning: 23
Tilgængeligt design: 51
Korrekt redaktørarbejde: 81

Kommune (sorteret efter flest indbyggere)

Fuld tilgængelig forside

Korrekt teknisk opbygning

Tilgængeligt design

Korrekt redaktørarbejde

Eksempler på fejl

Københavns Kommune     V V Links mangler detekterbar tekst, forkerte ARIA-værdier
Aarhus Kommune     V   Forkert ARIA-værdi, scrollbare regioner er ikke tilgængelig via keyboard
Aalborg Kommune    V   V Kontrastfejl
Odense Kommune      V V Links mangler detekterbar tekst
Esbjerg Kommune     V V Semantisk ukorrekt HTML, forkerte ARIA-værdier
Vejle Kommune       V Knap mangler detekterbar tekst, kontrastfejl for SVG elementer
Frederiksberg Kommune     V V Knap mangler detekterbar tekst, identiske ID-attributter, links mangler detekterbar tekst
Randers Kommune         Kontrastfejl, identiske ID-attributter, billede mangler alt-tekst mm.
Viborg Kommune     V   Identiske ID-attributter, billede mangler alt-tekst, input-knap mangler forståelig tekst mm.
Kolding Kommune     V   Billeder mangler alt-tekster, semantisk forkert HTML, links mangler detekterbar tekst
Silkeborg Kommune       V Kontrastfejl, identiske ID-attributter, svg element mangler alternativ tekst
Horsens Kommune       V Kontrastfejl, forkerte ARIA-værdier, knapper mangler detekterbar tekst
Herning Kommune V V V V  
Roskilde Kommune       V Kontrastfejl, links mangler detekterbar tekst
Næstved Kommune     V V Identiske ID-attributter
Slagelse Kommune V V V V  
Gentofte Kommune   V   V Kontrastfejl
Sønderborg Kommune     V V Links mangler detekterbar tekst
Holbæk Kommune     V V Knap mangler detekterbar tekst
Gladsaxe Kommune       V Kontrastfejl, link mangler detekterbar tekst, identiske ID-attributter
Hjørring Kommune       V Form-elementer mangler labels, kontrastfejl, forkerte ARIA-værdier mm.
Helsingør Kommune       V Kontrastfejl, forkerte ARIA-værdier
Guldborgsund Kommune       V Kontrastfejl, links mangler detekterbar tekst, form-element mangler label
Skanderborg Kommune   V   V Kontrastfejl
Køge Kommune   V   V Kontrastfejl
Frederikshavn Kommune       V Kontrastfejl, identiske ID-attributter, forkerte ARIA-værdier
Aabenraa Kommune     V V Identiske ID-attributter
Svendborg Kommune     V V Knapper mangler detekterbar tekst, billeder mangler alt-tekst
Holstebro Kommune     V V Identiske ID-attributter
Ringkøbing-Skjern Kommune     V V Link mangler detekterbar tekst
Rudersdal Kommune     V V <html> element mangler "lang" attribut, link mangler detekterbar tekst
Haderslev Kommune     V   Knapper mangler detekterbar tekst, identiske ID-attributter, billede mangler alt-tekst
Lyngby-Taarbæk Kommune       V Kontrastfejl, identiske ID-attributter, links mangler detekterbar tekst
Hvidovre Kommune     V V Semantisk ukorrekt HTML, links mangler detekterbar tekst, forkerte ARIA-værdier
Faaborg-Midtfyn kommune   V   V Kontrastfejl
Fredericia Kommune       V Knap mangler detekterbar tekst, kontrastvejl, links mangler detekterbar tekst
Hillerød Kommune       V Kontrastfejl, links mangler detekterbar tekst, form-element mangler label mm.
Høje-Taastrup Kommune     V V Forkerte ARIA-værdier, knapper mangler detekterbar tekst, identiske ID-attributter mm.
Varde Kommune         Kontrastfejl, links mangler detekterbar tekst, identiske ID-attributter
Greve Kommune       V Kontrastfejl, knapper mangler detekterbar tekst, forkert ARIA-værdi mm.
Kalundborg Kommune V V V V  
Ballerup Kommune     V V <html> element mangler "lang" attribut, knap mangler detekterbar tekst, links mangler detekterbar tekst
Favrskov Kommune     V V Links mangler detekterbar tekst
Hedensted Kommune V V V V  
Skive Kommune     V V Links mangler detekterbar tekst, forkert ARIA-værdi, knap mangler detekterbar tekst
Vordingborg Kommune       V Kontrastfejl, links mangler detekterbar tekst, forkerte ARIA-værdier
Frederikssund Kommune V V V V  
Thisted Kommune   V   V Kontrastfejl
Tårnby Kommune     V V Links mangler detekterbar tekst
Egedal Kommune   V   V Kontrastfejl
Vejen Kommune     V V Forkert ARIA-værdi
Syddjurs Kommune       V Kontrastfejl, <html> element mangler "lang"-attribut, semantisk forkert HTML
Mariagerfjord Kommune         Kontrastfejl, billeder mangler alt-tekster, form-element mangler label
Lolland Kommune   V   V Kontrastfejl
Assens Kommune   V   V Kontrastfejl
Gribskov Kommune         Kontrastfejl, forkert ARIA-værdi, knap mangler detekterbar tekst
Ikast-Brande Kommune V V V V  
Furesø Kommune     V V Link mangler detekterbar tekst
Fredensborg Kommune     V V Knap mangler detekterbar tekst, link mangler detekterbar tekst
Bornholms Regionskommune       V ARIA-rolle har forkert værdi, kontrastfejl, identiske ID-attributter
Rødovre Kommune V V V V  
Jammerbugt Kommune         Kontrastfejl, <html> element mangler "lang" attribut, billeder mangler alt-tekster
Middelfart Kommune         Kontrastfejl, <html> element mangler "lang" attribut, billede mangler alt-tekst
Norddjurs Kommune V V V V  
Tønder Kommune         Kontrastfejl, identiske ID-attributter, billeder mangler alt-tekster
Vesthimmerland Kommune       V Links mangler detekterbar tekst, kontrastfejl, form-element mangler label
Brønderslev Kommune       V Kontrastfejl, knap mangler detekterbar tekst, link mangler detekterbar tekst
Faxe Kommune     V V Semantisk ukorrekt HTML
Brøndby Kommune       V Kontrastfejl, forkerte ARIA-værdier
Ringsted Kommune     V V Links mangler detekterbar tekst
Odsherred Kommune       V Kontrastfejl, identiske ID-attributter, input-knap mangler detekterbar tekst mm.
Nyborg Kommune     V   Billeder mangler alt-tekst, link mangler detekterbar tekst
Halsnæs Kommune V V V V  
Rebild Kommune       V Kontrastfejl, form-element mangler label, link mangler detekterbar tekst
Sorø Kommune       V Kontrastfejl, input-knap mangler forståelig tekst, link mangler detekterbar tekst
Nordfyns Kommune       V Kontrastfejl, links mangler detekterbar tekst
Herlev Kommune   V V   Billeder mangler alt-tekster
Albertslund Kommune     V V HTML er semantisk ukorrekt, links mangler detekterbar tekst, knap mangler detekterbar tekst
Lejre Kommune     V V Forkert ARIA-værdi
Billund Kommune         Kontrastfejl, billeder mangler alt-tekst, <html> element mangler "lang"-attribut mm.
Allerød Kommune     V V Identiske ID-attributter, link mangler detekterbar tekst
Hørsholm Kommune       V Kontrastfejl, identiske ID-attributter
Kerteminde Kommune     V V Frame-element mangler "title"-attribut, <object> elementer mangler alternative tekster, form-element mangler label
Ishøj Kommune   V   V Kontrastfejl
Stevns Kommune     V   Billeder mangler alt-tekster, links mangler detekterbar tekst
Glostrup Kommune       V Kontrastfejl, semantisk ukorrekt HTML 
Odder Kommune     V V Links mangler detekterbar tekst
Solrød Kommune     V V Links mangler detekterbar tekst
Struer Kommune     V   Billeder mangler alt-tekster, input-knap mangler forståelig tekst, form-element mangler label mm.
Morsø Kommune     V V SVG-elementer mangler alterativ tekst, links mangler detekterbar tekst, forkerte ARIA-værdier
Lemvig Kommune     V V Form-element mangler label, link mangler detekterbar tekst
Vallensbæk Kommune       V Kontrastfejl, links mangler detekterbar tekst
Dragør Kommune   V   V Kontrastfejl
Langeland Kommune V V V V  
Ærø Kommune V V V V  
Samsø Kommune       V Kontrastfejl, identiske ID-attributter
Fanø Kommune     V   Forkerte ARIA-værdier, identiske ID-attributter, knapper mangler detekterbar tekst mm.
Læsø       V Kontrastfejl, knapper mangler detekterbar tekst, forkerte ARIA-værdier