I GoBasic er metatekster delt op i tre elementer som kan redigeres. Find meta-felterne under fanen Indstillinger under Meta:
- Meta description
- Browser title
- Meta keywords
For at udfylde meta-tekster bedst muligt bør man følge bestemte regler:
Meta description
Meta description er en kort tekst, som opsummerer en sides indhold. Beskrivelsen vises i Googles søgeresultater, og hjælper brugeren til at få et overordnet indblik i indholdet.
En meta description bør være mellem 70 - 160 tegn.
Brug et eller flere nøgleord i beskrivelsen, som knytter sig til sidens indhold. Det er vigtigt, at skrive en tekst som beskriver sidens indhold på kortest og mest interessante vis. Det handler om at være tro mod siden indhold, og ikke blot fylde teksten med nøgleord.
Browser title
Et af de vigtigste meta-parametre er Browser title. Browser title bruges til at fortælle brugeren og søgemaskiner, hvad en side handler om i én sætning. Som udgangspunkt bestemmes Browser title af sidens overskrift, medmindre meta-feltet udfyldes.
Browser title skal max være 70 tegn.
Skriv altid det vigtigste nøgleord forrest muligst i browser title. Brug gerne tegn som | eller - for at bryde meta-teksterne op, og ikke blot nævne nøgleord i en række.
Meta keywords
Under Meta keywords tilføjes et eller flere relevante nøgleord for sidens indhold. Heri kan tænkes, at meta keywords beskriver sidens vigtigste temaer.
Meta keywords er ikke længere et af de vigtigste parametre for Google. Det betyder dog ikke, at det er spildt tid at udfylde meta keywords. Der stadig er mindre søgemaskiner og andre sider der læser disse.
Bemærk at feltet 'Keywords' benyttes til at optimere den interne søgning, dvs. søgefunktionen på selve hjemmesiden.
Læs mere:
Guide til søgefunktionen
Keywords
Linkbuilding